Foredrag

Sammenhængskraft – en sutteklud?

Er forestillinger og snak om sammenhængskraft noget man læner sig op af, hver gang man møder noget, man ikke rigtigt kan overskue, og derfor heller ikke er helt tryg ved? Hvis man ser på politiske initiativer og den demokratiske kultur, kan man meget nemt få det indtryk. Og når man ser på kulturen, dukker forestillingerne også hurtigt op, når  noget bliver anderledes og farligt. Johannes Andersen giver et  bud på et svar.

Er Danmark et kristent land?

I løbet af de sidste 10 år, er faldet i antallet af danskere, der siger at de tror på Gud, faldet dramatisk. Samtidig bliver det mere og mere tydeligt, at de finder, at de har deres egen vej til det religiøse, uafhængigt af Biblen og gudstjenester. Faktisk er det kun godt 30 pct. af danskerne der er medlem af folkekirken og som samtidig siger, at de tror på Gud. Sammenlignet med andre lande i Europa, er danskerne meget individuelle, og vil selv give deres tilværelse mening. Det har man ikke brug for religionen, for at finde.  Johannes Andersen giver et  bud på en kortlægning af danskernes forhold til kristendommen.

Nå, og hvad får du så tiden til at gå med?

Sådan spørger folk i arbejde ofte folk, der er blevet pensioneret.

Spørgsmålet er baseret på den antagelse, at det at arbejde er det vigtige og livsbekræftende, mens en tilværelse som pensionist er en glidende overgang mod døden, hvor det bare handler om at få tiden til at gå.

Nu er 68’er generationen gået på pension, og den udfordrer i praksis dette billede. Generationen har altid været meget aktiv, og det er den stadig. Den er nemlig drevet af lysten og viljen til at virke. På den måde udfordrer den fortsat den dominerende opfattelse af arbejdet som meningen i tilværelsen. Johannes Andersen giver et bud på den moderne liv som pensionist.

Demokrati og digital dannelse

Johannes Andersen er i dette foredrag klar med et bud på de grundlæggende udfordringer, som demokratiet står overfor i den digitale alder. Foredraget er nutidigt, up-to-date og bygger på masser af viden. Samtidig er det inspirerende og medrivende.

Demokrati er procedurer til fredelig løsning af konflikter. De er ovenikøbet lavet sådan, at dem man holder med, risikerer at komme i mindretal. Hvor kultur giver mulighed for at dyrke en stor grad af forskellighed, udgør demokrati fundamentet for fællesskab, så længe de fleste accepterer, at de kan komme i mindretal.

Denne demokratiske kultur og dannelse udfordres nu af den digitale kultur, hvis grundlæggende kendetegn er, at alle kan og skal sende og modtage. Denne konflikt mellem demokratisk og digital dannelse spidser mere og mere til. Mængder af respektløse udsagn på de sociale medier vidner dagligt om denne kamp. Den kan først og fremmest løses ved at ændre digital adfærd.

Det sociale og mobiltelefoni

Mobilen og internettets sociale medier har ændret måden at se virkeligheden på. I stedet for at sætte grænser åbner de lokkende op for endnu flere aktiviteter, der gør det muligt for den enkelte at håndtere flere og flere aktiviteter. Den digitale logik er på den måde med til at giver individet større selvtillid – også i sammenhænge hvor der ikke er grund til det. Samtidig er de med til at snævre den enkeltes perspektiv ind.

I dette foredrag får I den nyeste viden om området samt et oplæg, der giver anledning både til debat og handling. Få et skarpt og spændende foredrag med masser af viden.

De barnagtige

Den moderne samfund er præget af barnagtiggørelse. Hvor voksne orienterer sig med udgangspunkt i egne behov, og dyrker det selvstændige valg. Både i forhold til det offentlige, det private og det hjemlige. Hvilket giver masser af muligheder for kreativt arbejde og spændende udfordringer. Her dyrkes individualiteten og selvstændigheden, men spørgsmålet er, om den ikke udfoldes i et serielt liv. Og om det moderne individ ikke er ved at blive bange for sin egen skygge. Denne udfordring tager Johannes Andersen op i dette foredrag.

 Johannes Andersen har skrevet bogen De barnagtige. Rundt i den moderne uoverskuelighed. Hovedland 2009.

Fuck janteloven - her kommer x factor-loven 

Det er ikke bare i fjernsynet, folk sendes hjem med beskeden om, at de er gode, samtidig med at andre sendes hjem med beskeden om, at de ikke er så gode.
Overalt i samfundet har man indført systemer og synlige symboler, der fortæller, at man skal tro på, at man er god. At man skal tro på, at alle andre synes man er dejlig og gerne vil have mere. Det afspejler en grundlæggende mentalitet, der har bredt sig i samfundet. En mentalitet, der kan sammenfattes i X-Factor-loven, der starter sådan her: Du skal virkelig tro på, at du er noget særligt.

Resultatet er et samfund, der dyrker selvtillid på bekostning af selvværd. Kompetencer på bekostning af fordybelse og kritisk sans.
Johannes Andersen ser nærmere på X-Factor-loven som udtryk for en grundlæggende mentalitet i samfundet.

 Johannes Andersen har behandlet x-factor-loven i bogen De barnagtige. Rundt i den moderne uoverskuelighed. Hovedland 2009.

Hverdagens centrifuge 

Spisning i forbifarten, service på moderne institutioner, fleksibelt arbejde og massive indkøb i de moderne indkøbskatedraler er ensbetydende med, at hverdagen udfoldes i et stadigt hurtigere tempo. Det er her man finder hverdagens centrifuge. Der kører så hurtigt, at der opstår et tomrum, der hvor fællesskaber udfoldes. Det er ensbetydende med, at hverdagen i praksis udfordrer det religiøse, sociale og demokratiske fællesskab. Hør Johannes Andersens populære foredrag.

Johannes Andersen har skrevet bogen Hverdagens centrifuge. Det daglige liv og den moderne livsform. Hovedland 1997.

Ungdomskulturer - før og nu

I 1950’erne var Jørgen og Kirsten unge i en dag, nemlig på deres konfirmation. Dagen efter var de voksne. De kendte de traditioner, som de skulle gøre til deres, og de vidste også alt om samfundets og familiens forventninger til dem. De vidste kort sagt hvad der var godt og vigtigt, og de havde stort set ikke noget valg. Linierne i deres livsforløb var udstukket på forhånd.

I 10’erne er billedet omvendt. Nu skal de unge træffe vigtige valg hver dag, men de har ikke nogen fornemmelse af, hvad der er godt og vigtigt. Deres valg skal begrundes ud fra dem selv. Hvad de ofte gør ved at træffe nye valg. De unge er med andre ord meget aktive. Hvilket dog ikke forhindre, at nogen vælger det sikre, mens andre vender ryggen til. Det er denne udvikling og især 10’ernes unge, Johannes Andersen vil komme nærmere ind på. Herunder også et blik på nogle af tidens nye kønsroller og unges nye identiteter.

 Johannes Andersen har skrevet en række artikler og bøger om unge. Bl.a. Unge mellem hoved og krop. Systime 2001.

Unge her og nu

Unge skal vælge. Selv. Det er deres grundlæggende eksistensbetingelser. Og de skal selv give deres valg betydning. Det sker i et samfund, hvor moderne forældre ikke længere opdrager deres børn. De vil imidlertid meget gerne være sammen med dem. Og her fungerer de ofte som de gode eksempler på ungdommelighed, i kraft af at de også forsøger at være gode til at vælge. Her og nu, i en jagt på umiddelbar opfyldelse af behov.

Resultatet er en ungdomskultur med stor vægt på det aktive. Unge i 10’erne er mere handlingsdorienteret og netværkssøgende end tidligere generationer af unge har været. Hvilket bl.a. viser sig i form af omfattende politiske, sociale og kulturelle aktiviteter. Med en tendens til hele tiden at ville videre.

Udfordringen er, om de unge kan finde balancen mellem selvtillid og selvværd. Selvtillid er ikke mindst noget, der dyrkes i institutionernes verden, hvor man tilbyder masser af scener at træde op på. Selvværd er derimod en forankring i værdier, der ofte kan være lokale. Og det er noget, der er kommet i klemme. Den pædagogiske udfordring er at se nærmere på, om man kan finde en balance mellem de to faktorer. Johannes Andersen giver hermed sit bud.